Artikel

De er fremtidens topchefer

Ambitionerne fejler ikke noget hos de fire såkaldte Female Navigators. De er studerende på CBS og vil gerne sparke til vores opfattelse af, at kvinder i 20'erne har det nemmere end nogensinde, når de går efter de strålende karrierer.

Tekst Christel Skousen Thrane
Foto Mikkel Hvilshøj

De er unge, de er kvikke og de er hamrende ambitiøse. Mia, Sarah-Alice, Sophie og Mette er alle i starten af 20'erne og har allerede nu nogle flotte CV'er at fremvise, selv om de stadig er studerende på CBS.  Det er den generation, som alle taler om. De unge, som har rundsave på albuerne og som ved, hvad de vil. De, som ikke sætter deres lys under nogen skæppe og hvor der ikke er nogen forskel på kvinder og mænd. Men hvad siger de selv til den forestilling?

Sophie: Selv om vi er repræsentanter for den yngre generation, som efter sigende skulle være ude over alle problemer omkring ligestilling, med bløde metroseksuelle mænd og kvinder med rundsave på albuerne, så er det bare ikke det, vi oplever. Tværtimod. Vi oplever, at vi lynhurtigt møder den gamle fordom om, at hvis vi som kvinder har store ambitioner, så er vi sure og aggressive og vil brænde bh'er af og er imod mænd. Det er vi selvfølgelig ikke! Vi har været bange for diskursen om, at alt var anderledes for vores generation. Og vi har så bare besluttet os for, at selv om vi lige nu ikke kan mærke, at det hele er så nemt for os - så må vi jo tage det som en udfordring og sørge for, at det bliver, som folk tror!

Mia: Ja, vi er ret frustrerede over, at alt stadig er som det altid har været. De få pct. kvinder på topposterne, er det samme antal i dag, som det var for 20 år siden.  Og situationen er slet ikke så anderledes for os, som man i den offentlige debat gerne vil gøre den til! Så vi har besluttet at ville gøre noget, så situationen ikke er den samme om de næste 20 år.

Mette: Derfor har vi skabt Female Navigators her på CBS, som består af os fire. Vi vil synliggøre, at der er et problem omkring kvinder og ledelse og debattere det åbent - både med mænd og kvinder. Diskursen i dag kan godt virke meget sort/hvid, og mange er hurtige til at sætte mærkater på de stemmer der gør sig gældende i debatten. Her er det vigtigt at have et nuanceret og sagligt forhold til hvordan vi sammen - begge køn - kan løfte opgaven omkring ligestilling.

Sophie: For os at se, er man enten en leder eller også er man ikke. Det har ikke noget som helst at gøre med maskuline eller feminine værdier. Det har kun noget at gøre med den enkeltes lyst, talent og potentiale.

Sarah-Alice: Og det er også en udfordring for mændene, som lige så meget som os, bliver sat i en ramme, der hedder, at mænd er vilde med magt og ikke interesseret i det hele billede. Vi har mandlige venner som vi har brugt rigtig meget i forbindelse med opstarten af Female Navigators for sammen med dem at finde en tone, de kan holde ud at høre på, når vi snakker om de her ting.

Hvis I kigger frem i tiden, hvordan ser I jer selv?

Mia: Vi ved allerede nu, at vi ikke er superkvinder på alle fronter og heller ikke kommer til at kunne være det. Det accepterer vi fuldt ud. Vi vil have et godt samarbejde med vores mænd omkring familielivet og så vil vi med god samvittighed betale os fra de ting, som man nu engang kan betale sig fra omkring husholdning.

Sarah-Alice: Vi har talt meget om, at vi derfor skal vælge den rigtige mand. Mange af vores mænd vælger jo os, fordi de gerne vil have en kvik kæreste, som ikke taler dem efter munden. Og så må de naturligvis være klar over, at vi ikke går på kompromis med os selv og vores ambitioner - også selv om vi får børn. Selvom man aldrig kan vide, hvad der sker, når man så reelt står der med en baby i armene. Bliver man så bare sådan en crazy type, der kun går op i det og slet ikke kan kende sig selv? Det har jeg dog svært ved at tro på.

Sophie: Men igen, der er et problem, når kvinder nedgør hinandens valg med hensyn til afbalancering af arbejds- og familieliv. For eksempel er mange kvinder forargede over direktøren fra TDC, Eva Berneke, fordi hun prioriterer sit arbejde og har valgt ikke at tage fuld barsel. For mit vedkommende er Eva Berneke et forbillede; jeg mener unge kvinder har brug for stærke kvinder der tør bryde med gamle normer. Der skal være plads til at prioritere anderledes!

Men mange kvinder vælger jo mænd med højere indkomst, og så er argumentationen, at det bedst kan betale sig, at de tager den fulde barsel i stedet for deres mænd?

Mia: Økonomien kommer aldrig til at spille nogen afgørende rolle for mig. Mine ambitioner kan ikke købes for penge!

Sophie: Det må da aldrig blive udgangspunktet. I mine øjne har et barn brug for både sin mor og far og derfor giver det god mening at dele den slags opgaver lige over. Det er ganske enkelt. Hvis der er problemer med ens mand omkring, hvorvidt han skal tage sin del af barslen, så fint, men så skal vi bare ikke have det barn.

Sarah-Alice: Det er et skræmmebillede for mig at sidde uden arbejde i en stor villa med en au-pair og en mand, som hiver pengene hjem. Jeg vil sørge for at lave en klar aftale/kontrakt med min mand om hvordan det skal foregå. Jeg ville blive så miserabel, hvis jeg endte med ikke at kunne bruge mine faglige evner til noget og så ville jeg jo heller ikke være den kvinde han til at begynde med gerne ville være sammen med.

Mette: Som kærester skal man have respekt for hinandens jobs og interesser. I mine øjne, skal der altid være mit liv, dit liv og så vores fællesliv.

Sarah-Alice: Desuden viser det sig på nogle arbejdspladser i Danmark, at mændene elsker at være på barsel og lærer en hel masse af det.  Så der er ingen grund til, at de ikke skal nyde godt af at få et barn. Jeg tror, at hvis vi kvinder giver afkald på noget barsel, så er vi kommet et stykke! Derudover forestiller jeg mig, at vi skal lave mere fleksible arbejdspladser. Hvor man hver især kan arbejde på de tidspunkter, som passer os bedst.

Mia: Og mændene skal kræve det samme på deres arbejdsplads.

Mette: Alt det her med face-value og at sidde på kontoret hver aften til kl. 22 - det holder jo ikke i længden.

Er I en sjælden race af kvinder?

Sarah-Alice: Måske er vi stadig lidt sjældne. Jeg tror, at flere af mine veninder synes, vi er for ambitiøse og hårde. Så passer man lidt på, hvad man siger. Fordi man ikke vil lyde som en egocentreret kvinde med spidse albuer.

Mia: Og det kan godt give en vis form for ensomhedsfølelse, når man ikke deler deres interesser, som går i en helt anden retning. Man skal tit retfærdiggøre sine valg overfor veninder og bekendte. Og jeg synes, det bliver værre med alderen at få lov at være ambitiøs. Lige pludselig er der en masse andre idealer der er dominerende.

Sarah-Alice: Jeg synes det er ærgerligt, at man skal være bange for at sige, at man går efter at være CEO en dag til sine kvindelige venner. Men det er stadig ikke så slemt som i USA. Da jeg studerede derovre, mødte jeg de sejeste kvinder med tophøje karakterer, som kun gik og ventede på at gifte sig og stifte familie. Så havde jeg det bare sådan: Nej, skal du nu være "soccer-mom" med al den dyre og gode uddannelse! Men det er selvfølgelig okay, hvis det er det, som de helst vil i deres liv.

Mia: Af en eller anden grund, synes mange kvinder at det er en indirekte tilsvining af deres livsstil med familie og børn, hvis man gør rede for sine egne drømme og ambitioner. "Hvad er der galt med mit liv?" spørger de så. Og så kommer de med deres allerbedste og skarpeste argument: "Man kan jo ikke være en god mor, hvis man går så meget op i sin karriere." Og så er den diskussion ligesom lukket. Så kan man ikke lade være med at tænke om kvantitet nu er bedre i stedet for kvalitet.

Sophie: De kan også finde på at spørge: Er du ikke bange for aldrig at få børn? Men så svært er det vel heller ikke at få et barn. Jeg tænker, man kan jo gøre lige som Angelina Jolie og få de børn selv, som man vil have - og så alligevel ende op med Brad Pitt."  Stort grin.

Sarah-Alice: Vi ser ikke ned på kvinder som tager et års barsel. Hvem ved, om jeg selv ender med det. Men som Mia siger skal forståelsen også gå den anden vej. Jeg synes dog stadig, jeg mangler et rigtig godt forbillede eller flere på, hvordan man er en god mor og en god chef samtidig. Men min livsholdning er helt klart, at vi hver især skal se at få noget ud af vores liv - og aldrig miste os selv.