Back Issues - Arkiv

Artikel

Chef for første gang

- Forfremmet - og hvad så?

Tekst: Trine Beckett

Illustration: Bjørn Kowalski Hansen

Skal du give den som den skarpe og handlekraftige, når du første gang møder dine ansatte? Eller tværtimod være ekstra venlig og forstående? Erhvervspsykolog Edith Kahlke giver et overblik over de typiske faldgruber, du møder, når du første gang sidder i chefstolen - og gode råd til, hvad du skal gøre for at undgå at falde i dem.

Forfremmet - og hvad så? Hvilket indhold cheftitlen gemmer og hvad chefrollen egentlig indebærer, kan være svært at gennemskue. Protocol har bedt Edith Kahlke, erhvervspsykolog og forfatter til flere bøger om rekruttering, pege på de typiske faldgruber, du som nyudnævnt risikerer at falde i - for på den måde at lette din jomfrurejse ind i lederverdenen. "Den første faldgrube - især for ledere, der er blevet forfremmet internt i en organisation - er, at de opfatter sig selv som den samme efter forfremmelsen. Det er de langt fra set fra medarbejdernes synspunkt. Der sker et skift i de andres opfattelse, som de nyudnævnte chefer typisk underspiller. De kan f.eks. opleve, at der bliver tavst, når de kommer ind til frokost. Fordi medarbejderne ved, at det de siger, vil bliver brugt i andre sammenhænge, når der sidder en chef i blandt dem," siger erhvervspsykologen.

Chefrollen er som at stå på en scene...

Mange førstegangschefer oplever også, at deres henkastede bemærkninger pludselig bliver opfattet som beslutninger. Og hvis de går igennem lokalet om morgenen og glemmer at hilse, kan det blive tolket som om, at de er sure - selv om de bare havde travlt.

Edith Kahlke sammenligner det at være leder med at stå på en scene. "Man er ikke skuespiller, men man bliver hørt på en anden måde. Siger man i sjov til en kollega at hun da ser herrens ud, kan det meget nemmere blive misforstået - og hvis man danser og kysser intensivt til julefrokosten skal man helst kysse med alle. Der bliver virkelig lagt mærke til, især i uformelle sammenhænge, hvordan man agerer."

...men der er sjældent nogen, der klapper

En anden udbredt misforståelse blandt nyudnævnte ledere er, at de forventer at blive takket for deres indsats. Eller i det mindste mødt med smil og glade miner. "Man kan godt have et billede af, at når jeg gør det godt, er de også glade. Men det skal man ikke regne med," konstaterer Edith Kahlke og advarer i det hele taget mod at bruge sig selv som målestok overfor medarbejderne. "Mange tror, at det der motiverer en selv, også motiverer andre. Men det er også en faldgrube. Nogle motiveres af udfordringer, andre af tryghed, atter andre af det sociale." En faldgrube for ledere af højtuddannede er, at de undlader at lede. De tror, at deres akademiske medarbejdere kan klare sig selv.

"Højtuddannede har også brug for at blive ledet, at blive spurgt om, hvad de arbejder med og hvad der lykkes for dem. Hvis de bliver ladt i stikken, risikerer man, at de brænder ud eller forlader stedet."

Start med at lytte

En sidste faldgrube er, at man med det samme markerer sig ved at ville sætte dagsordenen. Det er absolut ikke smart, at starte sin første dag med at sige: sådan gør vi. "Der kan være ting i kulturen, man ikke kender til. Man skal have en vis ydmyghed og starte med at lytte. Det handler jo ikke kun om at gå forrest, men også om at få folk med. Ledelse er langsigtet. Man skal ikke bare stå i spidsen for en aften." Hvor længe skal man stikke fingeren i jorden? "Ledere i store virksomheder rejser typisk rundt i en periode på for at besøge datterselskaber og lære forretningen at kende før de melder ud, hvad de egentlig vil stå for. Det er faktisk noget alle ledere kan lære af," siger Edith Kahlke.

Det tager et år at finde sig til rette

De fleste undersøgelser viser, at det typisk tager et år at finde sig til rette i chefrollen. Blandt andet fulgte den amerikanske professor Linda Hill en gruppe nyudnævnte ledere i løbet af deres første år på chefposten. Det viste sig, at de svingede meget som ledertyper, fortæller Edith Kahlke. I starten var de meget venlige overfor medarbejderne. Sandsynligvis for at undgå at blive som deres eget skræmmebillede af en dum chef. Senere opdagede de, at det var svært at være venlige hele tiden. De gik over i den anden grøft og blev meget autoritære. Som et pendul svingede de frem og tilbage mellem de to roller indtil de efter et års tid fandt deres egen balance. Og det er godt at erkende, at det tager tid, siger Edith Kahlke, der råder nyudnævnte ledere til at bruge andre ledere på deres nye niveau som sparringspartnere. Noget de færreste er opmærksomme på. "De fleste nyudnævnte har så travlt at de glemmer at få råd fra andre i samme situation. De glemmer at tænke på, hvem deres nye gruppe er." De ledere som udnævner folk bør på deres side stille sig til rådighed som ressourcepersoner. Give deres erfaringer og viden om do's and don'ts videre. Det kan man godt kræve af dem, mener Edith Kahlke. "Man skal huske som ny leder at stille krav opadtil. Det allerletteste tidspunkt at stille krav på, er lige når man bliver ansat," slutter erhvervspsykologen.

De fire mest almindelige faldgruber

1. At tro, det ikke ændrer forholdet til kollegerne at blive leder
   Det gør det. Kollegerne er langt mere opmærksomme på, hvad du siger og til hvem - også når det bare er smalltalk i kantinen. Vittigheder og ironi skal du være særligt varsom med at bruge. Det kan skabe rigtig dårlig stemning.
2. At fortælle allerede den første dag, hvordan tingene skal laves om Brug nogle måneder på bare at lytte
   Tag rundt i firmaet og lær det at kende, inden du beslutter dig for, hvordan du vil lave tingene om. Ellers kan du være ret sikker at møde stor modstand.
3. At tro, at medarbejdere bliver motiverede af det samme som dig selv Det er langt fra sikkert.
   Som leder tænder du sandsynligvis på ansvar og nye udfordringer og forandring, mens andre kan finde den største arbejdsglæde i et job, de kan overskue og finde tryghed i. Finder du ikke frem til den enkelte medarbejders motivation risikerer du at sidde med en gruppe umotiverede ansatte, som du ikke kan lede nogen steder hen.
4. At regne med at højtuddannet arbejdskraft klarer sig selv
   Akademikere har samme behov som andre for at blive set og ledet. Glemmer du det, risikerer du, at de rejser deres vej.

Edith Kahlke er erhvervspsykolog, psykologisk konsulent for Forsvaret og tidligere personalechef. Hun er aktuel med bogen Den gode ansættelsessamtale og har tidligere sammen med psykolog og adm. dir. Victor Schmidt skrevet bøgerne Job og Personvurdering (2002) og Bedre ansættelser (2007). Alle er udkommet på Børsens Forlag.