 |
 |
 |
 Artikel Myten om den røde tråd- vend det til en fordel, hvis dit cv mere ligner et kludetæppe end én rød tråd.
Tekst: Nadja Pass
Jeg får tit lidt nervøse trækninger, når folk spørger efter den røde tråd. I mit cv, mit liv, min virksomhed. For der er ikke én rød tråd. Der er mange tråde - og de er vævet tæt sammen og nogle af dem er grønlyseblå med jumboprikker. Det giver ikke rigtig mening at trække én rød tråd ud af sammenhængen, når min vigtigste kompetence er, at jeg er et kludetæppe.
For nemheds skyld spiller jeg selvfølgelig ofte bare efter reglerne og siger, at jeg er redaktør eller tekstforfatter. Og det er jo ikke fordi, det er usandt. Det er bare heller ikke særlig interessant. For min spidskompetence er evnen til at tænke på tværs, på ny, på grænsen. At følge mange spor på samme tid, kunne forudsige, hvornår de spor krydser hinanden - og udvikle de ideer, produkter og koncepter, der opstår i krydsfeltet. Og her er et par af de vigtige tråde, at jeg er sladderbladsfetichist; kender Beijing, Moskva, Liseleje og Accra ud og ind; tror på eventyr; har et blødt punkt for kemi og arkitektur; er censor på retorik; som foredragsholder får indblik i de mest mærkværdige brancher; og at jeg har snakket flydende jakkesæt'sk, siden jeg begyndte i reklamebranchen som 19-årig.
Når jeg løser en opgave, løser jeg den med summen af alle mine erfaringer. Og det er vi mange, der gør. Både dem, der officielt kaldes 'kreative' - og alle dem, der lykkes med at gøre nye produkter relevante, skrive i øjenhøjde og trække på erfaringerne fra andre brancher, fordi de helt naturligt inddrager andre fagligheder, facetter og sfærer i deres arbejde. Selv dem, der sidder på direktionsgangene og kan give én kvababbelse, når de spørger til den røde tråd, er faktisk nået dertil, fordi de udover deres faglige kompetencer trækker på et bredt spektrum af almen dannelse, selvom der kun med nød og næppe bliver plads til den daglige løbetur/tid med familien/madlavning/golf som det bløde punkt under pressefotoet på hjemmesiden. Faktisk - og heldigvis da for det - er kun de færreste så en-strengede, at de kun har én rød tråd at trække i.
Alligevel hersker myten om den røde tråd stadig i kontorlandskaberne, pressemeddelelserne, mødelokalerne, præsentationerne, cv'erne og jobsamtalerne. Hvis man vil fremstå seriøs og professionel, skal man helst være i stand til at sige det hele visitkort-kort. Så når man spiller spillet skræller man alt det interessante, kantede, kulørte, strittende, overraskende af. Med det resultat, at vi alle sammen ser ens - og temmelig kedelige - ud på papiret.
Det er paradoksalt. For samtidig skriger arbejdsmarkedet på 'hele mennesker' med krøllede, innovative hjerner, der kan hjælpe Danmark med at fastholde vores position indenfor forskning, design og udvikling. Mennesker, der hverken behøver at få en klovnenæse eller en 'grøn tænkehat' på for at tænke 'out-of-the-box'.
Så i stedet for at svede koldsved, når folk spørger efter vores røde tråd, burde vi stedet bruge vores kludetæpper som 'unique selling point'. Det handler om at turde trække på sine personlige erfaringer i professionelle sammenhænge. Stå ved sine svinkeærinder, og hvad man lærte af dem. Trække på både uddannelse, rejser, tidligere jobs, fritidsinteresser, skod-tv fra aftenen før og samtalerne fra moster Odas fødselsdag.
Der er ingen grund til at trevle sit kludetæppe op hver morgen, for kun at medbringe dén røde tråd på arbejdet. Din vigtigste kompetence er det samlede kludetæppe med alt hvad det rummer af mærkelige farvesammensætninger, forskellige strikkefastheder, mønstre og uhæftede ender.
Vis os dit kludetæppe
Stemmen fra sidelinjen
Som selvstændig forlægger, foredragsholder, konsulent og konceptudvikler færdes Nadja Pass i mange forskellige brancher og oplever mange arbejdspladser indefra. Protocol har bedt hende kommentere det danske erhvervsliv set fra sidelinjen. Lær mere om Nadja Pass på www.nadjasreflexioner.net |
MAGASIN
