Sunday, den 5. February 2012

Back Issues - Arkiv


PDF Print E-mail
Artikel

Leder

- Protocols medredaktør er denne måned, Alfred Josefsen, adm. dir i IRMA

 

alfred og christel

 

”Ambitioner er for mig noget, der har med den virkelig lange bane
at gøre. Hvordan jeg vil evaluere mit liv, når jeg sidder og kaster sten
i vandet. Har jeg været med til at gøre en forskel? Har jeg forsøgt at
skabe en bedre verden? Hvordan bliver jeg husket?”


Sådan lyder det fra Protocols medredaktør i dette nummer, Alfred
Josefsen, adm. dir. i Irma, når vi diskuterer vores store tema:
Ambitioner. Vi har nemlig sat os for at fnde ud af, hvad det er for
noget med kvinder og ambitioner.  Hvad er ambitioner, hvordan
skabes de og hvordan realiserer man dem? Hvordan arbejder man
strategisk med sine ambitioner og kan de sættes i system? Kan man
klare sig helt uden, eller er de en forudsætning for succes - hvad
enten succesen er faglig eller personlig. Det er nogle af de ting, som
vi vil sætte fokus på i dette nummer.

Og Alfred Josefsen er ikke i tvivl om, at ambitioner er vigtige. Selv
har han store ambitioner for sin virksomhed – men i lige så høj grad
for sig selv.
”Generelt tror jeg, både kvinder og mænd er dårlige til at turde se
livet i øjnene og ikke bare tage en dag af gangen. Det er lidt pudsigt
for vi er mange, som er rigtig gode til at lægge forretningsstrategier.
Men når det handler om vores eget liv, så er det straks en anden sag. 
Men det er jo vigtigt, at gøre sig klart, hvordan man gerne vil opleves
eller hvordan man kan være med til at rykke tingene på en ny måde.
Det er ting, som man får rigtig meget ud af at refektere over en gang
imellem – men det kræver, at man tager sig den tid,” siger Alfred
Josefsen.
Det gjorde han selv for fem år siden. På daværende tidspunkt havde
han været i Irma i fre år, og det var lykkedes ham at forvandle Irma
fuldstændig. Da han overtog jobbet som direktør for Irma i 1999
var regnskaberne dårlige, personalet på fugt, kunderne udeblev og
fremtidsudsigterne var dystre. På 1000 dage lykkedes det at vende
kundestrømmen, genskabe troen fremtiden og forbedre resultatet
på bundlinjen. Nu kørte maskineriet stabilt derudaf og Alfred
Josefsen begyndte at føle en stigende frustration og kedsomhed.  Han
overvejede derfor at søge væk og kaste sig over et nyt projekt.
Men heldigvis både for ham selv og for Irma, udfordrede hans
sparringspartner og coach, Lasse Zäll, ham på det reaktionsmønster.
For spørgsmålet var, om Alfred Josefsen ville udvikle sig ved blot at
starte et nyt sted. Her ville han jo bare begynde forfra, og som han
selv udtrykker det ”sprede lidt Alfred ud over det hele”, som han har
haft succes med så mange gange før. Det ville måske være godt for
den nye virksomhed, men hvad ville det betyde for Alfred selv?

”Jeg havde aldrig prøvet at blive i den kedelige periode, lang tid
efter et stort turn-around, og virkelig tage ansvar. Og det besluttede
jeg mig for at gøre nu. Først nu har jeg virkelig styr på, hvad
Irmas ambitioner er. Jeg har kæmpet for ordentlige fødevarer,
ordentlige forhold for mine medarbejdere, og for at skabe en åben
og entusiastisk virksomhedskultur.  Jeg har ikke et next step, jeg skal
være leder her og når jeg stopper, så vil jeg ikke længere være leder,”

siger Alfred Josefsen, som føler sig privilegeret over, at han får lov at
være ambitiøs på Irmas vegne på den helt lange bane.

At Alfred Josefsen er ambitiøs med sit liv, hersker der ingen tvivl
om. Det er også med stor entusiasme og høje ambitioner, at han har
været med til at planlægge dette magasin. Både Alfred Josefsen og
Protocol brænder for ledelse, og vi brænder for at gøre tingene på nye
måder. Det håber vi, at du kan mærke, når du sidder med magasinet
i hånden.

 

God fornøjelse.

 

Christel Skousen Thrane      Alfred Josefsen
Chefredaktør, Protocol          Adm. dir. Irma.