KONCEPTET
- tankerne bag den professionelle mentoring

At finde den rette mentor er ikke altid nemt. Overhovedet at finde en mentor kan være svært. Måske fordi man ikke lige kender en person, der har præcis den erfaring, man har brug for at trække på. Eller måske fordi man netop kender en, men kender vedkommende så godt, at det bliver for personligt. Hvorvidt det er det ene eller det andet forhold, der holder en tilbage, er det en skam. For med en god mentor, der stiller sin erfaring, viden og indsigt til rådighed, kan man få værdifuld sparring i forhold til karrierevej, personlige udvikling - og ikke mindst et andet perspektiv på de udfordringer, man uvilkårligt møder på sin vej.
Ud fra det faktum, arbejder Protocol med professionel mentoring:
- Vi matcher mentees med mentorer på højere ledelsesniveauer. For at sikre at mentoren har reel erfaring, han kan give videre.
- Vi matcher mentees med mentorer der ikke nødvendigvis er i samme branche og helt sikkert ikke er i samme virksomhed. For at sikre sparring udefra og ingen forudfattede meninger.
- Vi matcher mentees med mentorer der personlighedsmæssigt ikke er ens. For at sikre at holdninger, perspektiver og horisont udfordres og udvides.
- Vi matcher kvindelige mentees med mandlige mentorer. Fordi mangfoldighed styrker resultatet og fordi mentoren vil være brobygger til sit (mandlige) netværk.
Læs mere om Aftalen mellem mentor og mentee her
|